Homøopati

---

Det er stoffer, der er fortyndet så meget, at der i de høje fortyndingsgrader ikke længere er stof tilbage. I stedet har stoffet efterladt bestemte svingninger/frekvenser i opløsningen (se Resonansterapi). Disse frekvenser er specifikke, alt efter hvilket stof, der ligger til grund for opløsningen, og det er disse svingninger i det homøopatiske middel, der er den aktive del i sygdomsbehandlingen. Stofferne kan være fra planteriget, dyreriget eller mineralriget. Den homøopatiske behandling består i at give patienten det homøopatiske middel, der i koncentreret form ville påføre en rask person de samme symptomer, som patienten skal behandles for. Lige skal behandles med lige, er homøopatiens grundsætning. Fortyndingsformen kaldes potensering. Den laveste potensering kaldes D 1, hvilket svarer til forholdet 1:10. Den højeste potensering er LM-fortyndingerne, hvor LM 1 svarer til D 6 = 1:1.000.000. LM-fortyndingerne er super høje potenseringer - det er de kraftigste og samtidig mildest virkende. Virkningen kan indtræde i løbet af sekunder eller minutter, men en forudsætning er naturligvis, at det rette middel udvælges til behandlingen. Valg af det rette middel foregår ved i første række at udvælge de mulige midler, der korresponderer med patientens symptomer, psyke og konstitution - og dernæst gennem en yderligere test blandt de mulige midler at finde det eneste rette middel til behandlingen. Ved potensering af homøopatiske midler anvendes en bestemt rytmisk rystemetode. Der findes flere tusinde homøopatiske midler. Homøopatiens fader, dr. Samuel Hahnemann, var tysk læge og levede 1755 - 1848.